Grønttorvet i Valby

Grønttorvet i Valby fyldes med spirende væksthuse, hyggelige gader og små byrum over de næste 4 år. Drivadan leverer væksthusene, som placeres øverst på boligerne, hvor samspillet mellem moderne og klassisk arkitektur mødes.

Det historiske engros-grønttorv forvandles til en ny, levende bydel med 2.200 ejer, andels-, senior og lejeboliger. Her vil samspillet mellem moderne og klassisk arkitektur – og en 23.000 m2 stor park inspireret af New York – sikre bevarelsen af områdets historiske DNA, mens grønne bede samt spirende væksthuse, hyggelige gader og små byrum vil danne rammen om gode naboskaber, liv og moderne landsbystemning.

Bag projektet står byggeudvikleren FB Gruppen og pensionsselskabet PKA.